Følg os på...
 
 
   

Låsesystemer

Vi tilbyder låsesystemer af høj kvalitet, der øger sikkerheden betydeligt. Det gælder uanset om du ønsker at benytte et traditionelt mekanisk låsesystem eller elektronisk adgangskontrol. Låsesystemer er effektive i forhold til overblikket over sikkerheden i virksomheder, kontorbygninger og institutioner m.m.

Ved at investere i et låsesystem, slipper du for det store nøglebundt. Her vil du i stedet få én nøgle eller brik, som benyttes til flere døre. Det betyder, at du kontrollerer, hvilke nøgler/personer der har adgang til bestemte døre. Et låsesystem kan tilpasses enhver virksomhed eller ejendom - uanset om der er tale om et stort boligområde, en mindre forretning eller en større virksomhed. Valget er dit.

Vi forhandler og monterer et bredt udvalg af moderne og innovative låsesystemer, der øger sikkerheden og komforten i det daglige. Vi servicerer alle former for låsesystemer og tilbyder Kaba, Gege, Ruko samt MUL-T-LOCK systemer. Vi forhandler låsesystemer, der 100% imødekommer forskellige sikringskrav. Derfor garanterer vi, at du får et låsesystem, der passer til netop dit sikringskrav. Der er mange fordele ved både et mekanisk og elektronisk låsesystem. Derfor kan det være en god idé at sætte sig ind i de forskellige muligheder, før du beslutter dig

 
 

Et låsesystem under din kontrol

Låsesystemer består af et antal cylindre, hvori der er flere kombinationsmuligheder. På den måde kan du, med bare én nøgle eller brik, få adgang til flere relevante døre. Den høje sikkerhed opstår, idet der opnås fuld kontrol over, hvem der har adgang til bygningen. Risikoen for uautoriseret nøglekopieringen elimineres, da nøglerne kun kan bestilles efter den valgte sikkerhed.
Fordele ved et låsesystem er:

  • Kopisikre nøgler.
  • Dirkesikre cylindre.
  • Længere levetid på cylindre.
  • Du behøver kun én nøgle eller brik til flere døre.
  • Du har kontrol over udleverede nøgler.
  • Du bestemmer, hvem der har adgang.
  • Der spares tid og besvær i tilfælde af bortkomne nøgler.

Hvilke sikringskrav stilles der til låsesystemer?

Der forekommer ingen specifikke lovmæssige sikringskrav. Det betyder, at der ikke er krav til, hvordan bygninger skal sikres med låsesystemer. Ifølge ens forsikring, kan der opstå sikringskrav, f.eks. at bygningen skal være forsvarligt låst. Derfor foreslår vi, at du forhører dig hos dit forsikringsselskab.

Hvad skal du holde øje med?

Det er vigtigt, at du holder øje med, at låsesystemet i bygningen ikke er forældet. Vi foreslår, at du går låsene igennem, især bygningens yderdøre. Har du en lås af ældre dato, kan det være en god idé at udskifte den med en nyere model.
Vi forhandler nyere og moderne låsesystemer, der i langt i højere grad er dirke- og boresikre. Derudover er vores låsesystemer sikret mod kopiering, da cylinderen kan indeholde helt op til 16 stifter.
Når du skal finde et låsesystem, bør du se efter tre ting:

  1. Høj dirke-sikring.
  2. At nøglerne er sikret mod kopiering.
  3. At cylinderhuset er borebeskyttet.

Ved at henlede dit fokus på disse tre forhold, er du sikret at vælge et låsesystem, der giver en solid sikring af bygningen.

Mekanisk låsesystem

Et traditionelt mekanisk låsesystem er med fordel en billigere løsning. Her udskiftes det store nøglebundt med én enkelt nøgle, som kan tildeles mange forskellige adgangsniveauer. Har du et firma, hvor du ikke ønsker at investere mange penge i et smart og moderne elektronisk låsesystem, er den billigste løsning et mekanisk låsesystem. Ulempen ved det mekaniske låsesystem er, at bortkomne nøgler stadig vil kunne få adgang. Det betyder, at låsesystemet skal omlægges for at bevare sikkerhedsniveauet.

Elektronisk låsesystem

Et elektronisk låsesystem er dyrere end det mekaniske, grundet de mange praktiske fordele ved låsesystemet. Et elektronisk låsesystem kan, modsat et mekanisk låsesystem, hurtigt slette bortkomne nøgler fra systemet. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om at omlægge hele sikkerhedssystemet, fordi du selv kan deaktivere og aktivere nøgler, som du ønsker. Derfor kan det elektroniske låsesystem på længere sigt blive en billigere løsning, hvis brugere jævnligt mister nøgler.

Pris og kvalitet hænger sammen

Har du en stor virksomhed med mange medarbejdere? Så er en oplagt mulighed at vælge den elektroniske løsning, netop grundet et større antal af nøglebærere. Jo flere nøglebærere, jo flere bortkomne nøgler. Er der derimod kun få personer, som skal have mulighed for adgang til bygningen, er det mekaniske låsesystem ofte tilstrækkeligt. Den høje sikkerhed er ens for både det elektroniske og mekaniske låsesystem. Det handler dog om, hvorvidt du er villig til at tage risikoen for bortkomne nøgler.

 
 
 
 
 
 
 
G.S. Låseservice | Frederikssundsvej 235 st th , 2700 Brønshøj | Cvr. 16 01 24 08 | Tlf. 70 234 236